.......... kunne være navnet på det næste lederkursus.
For tilsyneladende er døden et af de helt centrale temaer at forholde sig til, for at kunne leve rimeligt frit og ubesværet. Irvin D. Yalom skriver om det i bogen "Eksistentiel psykoterapi". Her fremhæves døden som et af de helt store eksistentielle temaer. Hvis ikke man erkender døden, vil mange ting blive udskudt til det uendelige ... og derved aldrig blive gjort.
Et par citater: Man kan ganske vist sige, at denne ligning bider sig selv i halen, eftersom det er på grund af overvældende dødsangst, at den pågældende lever et begrænset liv - et liv, der er mere rettet ind mod tryghed, overlevelse og smertelindring end mod vækst og fuldbyrdelse.
Et andet sted skriver Yalom ift narcissisme: Hvis troen på ens egen usårlighed går hånd i hånd med en tilsvarende begrænset anerkendelse af den andens rettigheder og særlighed, sådan som det ofte er tilfældet, er der tale om en fuldt udfoldet narcissistisk personlighed.
Begge citater peger henimod vigtigheden af, at erkende og anerkende at intet varer evigt,- heller ikke en selv. Og dermed at vi alle er mennesker. Mennesker som er sårbare, skrøbelige, sære og på et tidspunkt døde. Dette gælder både andre og en selv. Så ved at anerkende dette, er der mulighed for at vende blikket mod vækst og mod fremtiden. Med bl.a. en bedre forståelse for en selv og dermed for andre.
Mod at realisere det som man finder vigtigt.
Det nytter derfor ikke noget at udskyde handlinger som er væsentlige. For hvis de udskydes binder de energi, som kunne have været brugt til så meget andet godt. Og evt. brugt sammen med andre.
Så måske det var en ide at inddrage emnet i fremtidens lederkurser.
Comments