I bogen Psykologiske grundtemaer, arbejdes der bl.a. med udgangspuktet for forandringer. Eller rettere et af de mange aspekter, som influerer på forandring.
Ud fra at systemer, refererer til sig selv, lukker om sig selv ... er en tautologi ....... er det svært, grænsende til umuligt at forandre andre. Umuligt at forandre systemer. Samtidig sker forandring kun gennem fornyelser udefra. Gennem strukturelle koblinger.
Det rigtig interessante er, synes jeg, at en af konklusionerne er, at man for at opnå forandring må opgive ideen om, at andre må eller skal forandre sig.
På den ene side kolossalt befriende ikke at bære byrden, at have ansvaret for at forandringen sker i den retning man (læs jeg) synes den (læs andre) skal forandre sig .............. og samtidig tankevækkende at gå ind i et forandringsprojekt, med fokus på observation og at katalysere en ny situation.
Tankevækkende og umiddelbart frustrerende, når nu det i mange sammenhænge er engagementet til at skabe noget nyt, som er en væsentlig del af brændstoffet for at kaste sig ud i forandringsprojektet.
Lidt af en udfordring i den grad at skabe plads og rum for andre ..... når nu løsningen ligger så snublende nær ................ men ejerskab for en ægte fælles forandring er nok ikke at foragte.
Comments