Blogs er jo på mange måder et rigtig godt system, til at arbejde med ideer, opgaver mv. Et af de interessante spørgsmål er så, hvem der benytter bloggen?
Elsebeth K. Sorensen har i sin artikkel "Interaktion og Læring i Virtuelle Rum" mange interessante vinkler. Bl.a. skriver hun, at teknikken skal være let tilgængelig. En lavpraktisk konklusion,- og samtidig uhyre væsentlig. Fra egne erfaringer ved jeg,- at folk hopper fra, hvis der er problemer med teknikken .... medmindre det er mere karrieregivende at arbejde hårdt for at komme med ... magten er sat i spil.
Hun skriver også, at den virtuelle kommunikation fundamentalt er anderledes fra face to face kommunikation. Sådan har det nok været, da man navnlig før i tiden identificerede sig med - og sin kommunikation til - tid og rum.
Pointen med at ikke alle er med på det virtuelle, er god nok. Spørgsmålet er om det er det virtuelle element eller den personlige modstand i forhold til en ny kommunikationsform. Jeg tror det sidste, idet den virtuelle kommunikation, med personer man kender, på mange måder er lig face to face kommunikation.
Spørgsmålet er så hvordan denne personlige modstand og/eller usikker hed i forhold til virtuelle medier tackles.
Erfaringer fra brug af virtuelle medier - herunder blogs - er, at settingen er væsentlig. Hvordan introduceres fx bloggen? er det teknikken i sig selv eller teknikken som et godt middel der introduceres? ... eller vælges bloggen måske .... smammen med de, som skal være part i "legen"?
Man kommer næsten til at tænke på implementering af diverse SAP systemer, hvor det har været teknikken óg blind tro på denne; i modsætning til en klar problemstilling, hvor mediet passer som løsning.
Forudsat at mange er med på ideen, vil det herefter nok være en god ide at skabe en fælles oplevelses stemning, som reference for det videre arbejde. Et fælles møde på bloggen har tidligere virket.
Når retning og start er på plads tror jeg mange - af de som synes teknologi bare er lidt sjov - er med på ideen. De ekstroverte får feed-back og mange impulser udefra. Og de introverte kan gå ud og ind af systemet efter behag.
Så grundlæggende er den ledelsesmæssige udfordring, at gødske for en anden måde at være sammen på - som supplement til face to face møder. At geare medarbejderne til at benytte medierne bl.a. ved at bruge eksemplets magt, ved selv at gå foran og gøre det. Og ved at tage konsekvenser af hvad der sker på bloggen ...... eller andre virtuelle rum, som måtte vælges.
Recent Comments